Vikingeskibsmuseet

I vikingernes kølvand

Havhingsten fra Glendalough - Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet

På Vikingeskibsmuseet i Roskilde kan du opleve de fem verdensberømte vikingeskibe fra Roskilde Fjord. De næsten 1000 år gamle skibe er udstillet i Vikingeskibshallen og står som sorte silhuetter med fjorden som levende bagtæppe. Du kan også gå i vikingernes spor i fjordlandet. 

Photo: Leon Vranov

Lad historien begynde

Start dit besøg med at se introduktionsfilmen og skibenes historie fra udgravningen i 1962 til de sejlende rekonstruktioner i fuld størrelse. Historien om de fem vikingeskibe fortsættes i særudstillingen ”I Vikingernes Kølvand”, en fortællingen om, hvordan de fem Skuldelevskibe har formet Vikingeskibsmuseet: Hvordan det enestående fund har haft afgørende betydning for marinarkæologien i Danmark, og været drivkraften bag vidtrækkende arkæologiske eksperimenter med rekonstruktion og sejlads. 

Photo: Leon Vranov

Dyk ned

I underetagen vises udstillingen ”Dyk Ned- kom med marinarkæologen på arbejde”.

Udstillingen genskaber gennem interaktive installationer og film havbundens arkæologiske skatkammer, fra de første menneskers efterladte redskaber på deres nu oversvømmede bopladser, frem til udforskningen af imponerende, historiske skibsvrag. 

Store og små kan tage med på familieomvisninger, hvor børn og voksne inddrages, eller omvisninger om de fem originale vikingeskibe på dansk og engelsk. På tunet kan I møde de forskellige håndværkere f.eks. rebslager, sejlmager, smed og træskærer. 

Photo: Werner Karrasch

Stig ombord

Vikingeskibsmuseets nye udstilling giver museets besøgende lov til at få oplevelsen af at stå til søs i et vikingeskib i fuld størrelse. Herfra er der udsyn til det omskiftelige hav og den fjerne horisont. Projektioner gør væggene omkring skibene levende og følger skibenes rytme i bølgerne. Solens og månens gang over himlen styres af 30 LED lamper: Lyset lægger sig som et hvælv af skiftende farver over rummet, og lyskegler mødes i en svævende stjernehimmel. 
De mange lyde - mastens knirken, skibsskrogets knagen, vindens susen, skippers kommandoer og de rytmiske bølger, der slår mod skibssiden, er reallyde optaget på vikingeskibsrekonstruktionerne Havhingsten og Ottar, under deres togter i al slags vejr.

Adresse og kontakt

Vindeboder 12
4000 Roskilde
Tlf: +45 46300200
E-mail: museum@vikingeskibsmuseet.dk
Web: www.vikingeskibsmuseet.dk

 

Priser

Voksen: 110 DKK - 150 DKK

Børn og unge under 18: Gratis

Studerende: 90 DKK - 110 DKK

 

Åbningstider

01/01-30/04 10.00-16.00
01/05-20/10 10.00-17.00
21/10-30/12 10.00-17.00

Udvidet åbningstid i påsken

13/04-22/04 10.00-17.00
   

Café Knarr

Café Knarr offers lovely salads, sandwiches, delicious lunch dishes, homemade cakes, ice cream, tea, coffee and organic soft drinks and beer. The cafe is a part of the Viking Ship Museum and is located next to 'Tunet' - the Vikings' meeting place. Here's activity in the Vikings' workshops...

Public guided tours at the Viking Ship Museum

Join the daily guided tours in english at the Viking ship Museum 1 pm or 3 pm

I Roskilde bliver du klogere - læs historierne her

Photo: VisitRoskilde